Udtalelser  Kunder  Hvad er Mindfulness    Leadership In Time - english
 
 
ForedragWorkshops & udd.KalenderShopCoachingOm osTil dig & virksomheden



  næste event's:

 
mar.: MINDFULNESS OPFØLGNING X ..
mar.: Mindfulness foredrag ..
apr.: The Power of Mindfulness ..
maj.: NÆSTE Mindful CAMINO® på ..
maj.: The Power of Mindfulness ..

 
  se video fra tidligere arrangementer

  Leadership in Time, er:

foredrag, workshops, uddannelser, eventyr og oplevelser, som styrker
og inspirerer for at vokse som menneske


Tilmeld dig vores nyhedsbrev,
og bliv opdateret om
kommende arrangementer

 



The Power of Mindfulness I - Mallorca uge 17
23-04-2012 - 29-04-2012



The Power of Mindfulness I

Uge 17 d. 23. – 29. April. med Eve Bengta Lorenzen assisteret af Psykolog Robert Jørgensen

Pris: 12.500,00 kr ex.

PRISEN INKLUDERER:

* 6 dages undervisning
* Fly tur/retur (afrejse fra Kbh), transport til og fra Palma lufthavn
* Enkelt værelse med eget bad og toilet
* Fuld pension (morgenmad og 3 retters menu frokost og aften, eksl. drikkevarer) samt vand, sunde snacks og frisk frugt fra øen under undervisningen.
* træningsmanual og cd

NB! The Power of Mindfulness I kræve ingen forudgående erfaring med eller kendskab til mental træning eller Mindfulness.

Du kan sikre dig en plads HER

Mindfulness træning giver dig indre ro, balance og overblik i hverdagen


I vores høj effektive kultur forsøger vi ofte at finde en teknik, en ny idé eller en "pille", et hurtigt fix, der hurtigt kan reducere stress når vi har brug for det.
Men hvis vi aldrig lærer at stoppe op og virkelig lytte til os selv, hvor realistisk er det så at vi får chancen for at mærke den virkelige årsag til stress? Og hvordan skal vi kunne mærke noget der er sandere og dybere end det vi allerede kender til, hvis vi aldrig tager tiden til os selv?

En dyb forankring i mindfulness kan hjælpe til at skabe mere sammenhængende og effektive arbejdsmiljøer. Det kan også føre til en forbedret personlig evne til at identificere og løse problemer, og til at tage konstruktive beslutninger, som gør arbejdet mere tilfredsstillende, både for os selv og for dem vi arbejder sammen med.

Træning i mindfulness lærer os at dvæle i dyb afslapning og opmærksomhed, og at bringe disse kvaliteter ind i ethvert aspekt af vores personlige og professionelle liv. Den stress reducerende effekt af meditation hænger nøje sammen med den voksende evne til nærvær og indsigt. Den udspringer fra éns egen evne til at være i stilhed og ikke-handlen med vågen opmærksomhed.

Retreatet er ikke for "tøsedrenge" eller for dem der rutinemæssigt undgår at mærke hjertets længsel efter større nærvær. Det kræver mod og vilje at komme helt til stede i sit eget liv. Dette retreat er ikke et terapeutisk forløb men et kursus i Mindfulness træning.


INDHOLD:

* Meditationer
* Yoga og Qi Gong
* Stilhed
* Spørgsmål og dialog
* Individuelle og gruppeøvelser

MÅL:

* At opleve en dyb grad af stilhed i sind og krop
* At opleve øjeblik til øjeblik ikke-dømmende, ikke-reaktiv opmærksomhed
* At kultivere og bevare mindfulness i dagligdagen
* At udvikle kapacitet til at generere effektive og autentiske løsninger for virksomheden og for én selv


UDBYTTE:

* Rastløse tanker bliver erstattet af klarhed, indre retning og evnen til at træffe de rigtige beslutninger.
* Forbedret evne til at håndtere stress-situationer
* Øget koncentrationsevne og kreativitet
* Udvikling af større kontrol, balance og ro
* Bedre evne til at kommunikere konstruktivt
* Fysisk og mental afslapning og veltilpashed

PROGRAMMET:

Undervisningen forgår på dansk

Undervisere: Eve Bengta Lorenzen assisteret af Psykolog Robert Jørgensen

• Mandag eftermiddag:
Ankomst/ indkvartering/ middag.

• Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag, Lørdag
Undervisning/træning

En del af kurset vil være i stilhed. Lad den bærbare blive hjemme og sluk mobiltelefonen. Træningen vil bl.a indeholde sitting/walking meditation, kropsscan, lette yoga øvelser. Ud over undervisning vil der være mulighed for at booke individuel vejledning.

• Søndag:
Afslapning og afrejse

Lidt om stedet:
Dette intense Mindfulness forløb afholdes på et af Mallorcas ældste klostre beliggende i utrolige natur omgivelser. Stedet er kendt for sin skønhed samt den fantastiske 360 grader panorama udsigt over hele øen, så langt dit øje kan række - maden er traditionel Majorkinsk.

Professionel massage:
Som en ekstra ting har vi arrangeret massage på klostret med nogle af Mallorca´s dygtigste, mest veluddannede massører og fysioterapeuter.
Man kan bestille 30,60 eller 90 min. Indian Head massage, Aroma Therapy Massage, Sports Massage, Stress Release Massage eller Foot Mssage

Mere info følger inden og i løbet af opholdet.

EVE BENGTA LORENZEN

Underviser på The Power of Mindfulness I er ingen mindre en Eve Bengta Lorenzen. Fakta: Eve Bengta Lorenzen er dansk pioner indenfor Mindfulness og anerkendt for sit arbejde med bla. Rigshospitalet, Hospice og Kræftens Bekæmpele. Hun afholder kurser, efteruddannelse og foredrag om Mindfulness Based Stress Reduction og om Mindfulness i relationer. Hun er lærer, terapeut og mindfulness Instruktør, uddannet af Jon Kabat-Zinn på Center for Mindfulness, University of Massachusetts i USA, hvor hun også er efteruddannet i Interpersonel Mindfulness. Eve Bengta Lorenzen er under fortsat uddannelse og inspiration på centre i USA og Europa.

FAKTA OM MINDFULNESS

Når stressen sniger sig ubemærket ind
Når der er tale om stress symptomer, er det vigtigt at vide at mangelen på nærvær ikke er lig med en manglende lyst til at være opmærksom og tilstede. Det er derimod en fortabelse af ens væren, der er foregået ubemærket over årene, fordi mængden af gøremål og informationer har fået lov at overtage én. Man har i bogstaveligste forstand mistet styringen af sit eget liv. Og er kommet til at tro på, at de tanker og følelser der flagrer igennem én, er den man er. Denne situation har stor indvirkning på vores helbred og velbefindende. Det er efterhånden veldokumenteret at konstant stress medfører alle mulige former for fysisk sygdom og psykisk alvorlige symptomer, der reducerer deres livskvalitet og arbejdsevne.

Hvad er Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR)

Det var for at imødegå det stigende antal klienter, der berettede om stressrelaterede lidelser, at dr. Jon Kabat-Zinn i 1979 grundlagde Center for Mindfulness in Medicine på University of Massachusetts Medical Center og udviklede behandlingsprogrammet Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR). Programmet har siden været anvendt med slående resultater til mennesker med meget forskellige ldelser, såsom stress/krise relaterede lidelser, hjertesygdomme, kroniske smerter, hovedpine, forhøjet blodtryk, depression, kræft, hudpro-blemer, søvnforstyrrelser, angst og panik.
Forskningsresultater fra Massachusetts University har vist at denne form for opmærksomhedstræning giver vedvarende symptomreduktion og har dybtgående og positiv effekt på deltagernes holdninger, adfærd og selvopfattelse. I dag er MBSR blevet en anerkendt og verdensomspændende metode, som anvendes lige så meget af mennesker der ikke har fysiske symptomer, men bare ønsker at være mere tilstede i nuet og leve livet mere fuldt

Videnskabelige fakta om Mindfulness:

Hjerneforskning viser, at Mindfulness praksis skaber positive forandringer i hjernen:

* Du bliver gladere: Aktiviteten i højre pandelap (som styrer følelser som irritation, vrede, angst, depression og afsky) forskydes over i venstre pandelap (som styrer følelser som entusiasme, nysgerrighed, glæde og lykke). Det betyder, at du generelt bliver et gladere menneske.

* Tykkere hjernebark: Din hjernebark bliver tykkere i de områder, der styrer opmærksomhed, avanceret tænkning og planlægning.

* Hjernen samarbejder: Samarbejdet mellem dine to hjernehalvdele bliver bedre.

* Nye hjerneceller: Du danner nye hjerneceller, så din samlede kapacitet bliver større.

* Hullerne lappes: De huller, som stresshormonet kortisol laver i hippocampus ved langtidsstress lapper sig selv (Kilde: dr. Richard Davidson, amerikansk hjerneforsker).

NB! Information vedr. adgangskrav og point til videregående mindfulness uddannelser. The Power of Mindfulness Mallorca I svarer til vores Basic i forhold til optagelse på Instruktør uddannelsen


    Her kan du betale med følgende kort: